Familiekoncerterne og musikken fra Rosingade er primært lavet til børn mellem 3 og 8 år, men hele familien kan være med! "Cirkus på Rosingade" er en forestilling af Mads og tryllekunstneren Andreas Brunsborg med sange, magi og en historie om hvad der skete da en cirkusartist flyttede ind på vejen lige op til den store gade-olympiade.
Jeg arbejder fast som korleder for YouNameIt, Sophiekoret og Søkøerne. Desuden har jeg undervist i kor på Johan Borups Højskole, på Livø sommerlejr og til en masse workshops for firmaer, til fester og konferencer.
Der er en del grupper, ensembler og virksomheder jeg er så heldig at være en mere eller mindre fast del af. Bl.a.: Chamber Games improcomedy (på billedet. foto: Anna Nowak) Teater Next, Alle Kan Synge, YouNameIt mm.